Jeg har arbejdet inden for den offentlige sektor siden 1972 og sideløbende taget diverse kurser i psykologi, reikihealing samt personlig selvudvikling. Det har medvirket til, at jeg i foråret 2005 afsluttede zoneterapiuddannelsen med øreakupunktur på zoneterapeutskolen Alterna i Skive. I foråret 2006 har jeg gennemført kranio-sakral kursus, og i efteråret 2006 tog jeg massageuddannelsen. I 2013 er jeg uddannet til lydterapeut. Jeg er godkendt og registreret som alternativ behandler ifølge Sundhedsstyrelsens krav (RAB-godkendt). Jeg har lært vigtigheden af, at vi selv tager ansvaret for vores eget liv. Den måde vi tænker, spiser og handler på er medvirkende til, om der opstår ubalancer i kroppen, der kan medføre sygdom, eller om vi er i balance, der giver et godt helbred og velvære. Gennem mit lange arbejdsliv og min personlige selvudvikling føler jeg, at jeg har fået en erfaring, som jeg gerne vil give videre. Jeg anvender flere forskellige behandlingsformer udover zoneterapi f.eks. massage, kranio-sakral, øreakupunktur, reikihealing, tankefeltterapi og kostvejledning. Jeg tilbyder behandling til virksomheder såvel som private og har mulighed for at udføre behandlingen i dit hjem eller i min klinik.